PVB-Kavaleriet er et landsdækkende vikarbureau og konsulenthus, der dækker alt indenfor det socialfaglige område
Når du bestiller en socialrådgiver hos PVB-Kavaleriet får du en rådgiver som har flere års erfaring på det efterspurgte område og som er opdateret på lovgivningen. Efter en kort introduktion arbejder rådgiveren selvstændig, henholdsvis som myndighedsperson, hos anden aktør og udfører led.
Socialrådgiverne kan eksempelvis løse særskilte enkeltopgaver, støtte en delvis sygemeldt medarbejder og passe en fuld sagsstamme. De er vant til at skabe overblik, strukturere og prioritere i store sagsmængder. De kan arbejde fra få timer ugentlig, og op til fuld tid.
Målgruppekompetencerne varierer over børn, unge og familie, psykiatri, misbrug, kriminalitetstruede unge, integration samt det specialiserede voksen- og børneområde og det brede beskæftigelsesområde og kriminalforsorgen.
Børne- og familieområdet
Vores socialrådgivere har mange års myndighedserfaring indenfor både det sociale og specialiserede område og er vant til både at passe en sagsstamme og/eller arbejde på tværs af teams og sagsstammer alt efter jeres behov. De løser også særskilte opgaver med opstart og afslutning af §50 undersøgelser og indstillinger til Børne og Ungeudvalget. Flere af vores rådgivere har undervisningserfaring indenfor socialrådgivning og jura samt kompetencer som fagkoordinatorer.
Det specialiserede voksen-område
Socialrådgiverne på voksenhandicap området dækker bredt Servicelovens paragraffer med specialister på §§95, 96 og §100.
Nogle af vores rådgivere har været med i organisationsændringer og udfærdigelse af arbejdsgange. Vi har rådgivere tilknyttet, som udelukkende løser enkeltopgaver med §96. På det specialiserede voksenområde dækker kompetencerne både myndighedsfunktioner og funktioner i udfører leddet på eksempelvis botilbud.
Rådgiverne er vant til at arbejde efter VUM metoden og varetager myndighedssagsbehandlingen i forhold til den daglige sagsbehandling med bevilling af tilbud og opfølgning samt samarbejde med de relevante aktører både internt i kommunen og eksternt, herunder blandt andet behandlingspsykiatrien og bo- og dagtilbud.
Sygedagpengeområdet
Vores socialrådgivere på sygedagpengeområdet dækker både tidlig indsats og langvarigt sygemeldte samt jobafklaringsforløb. De har flere års myndighedserfaring i arbejdet med sygedagpengeloven og beskæftigelsesloven. De kan både have fokus på §7 og arbejde helhedsorienteret i forhold til de langvarige sager og bevare arbejdsmarkedsperspektivet. De udfærdiger den forberedende rehabiliteringsplan og efterfølgende indstilling til ressourceforløb, fleksjob, pension m.v.
Ydelsesområdet
Vores rådgivere har sagsbehandler erfaring med bevilling af kontanthjælp og enkeltydelser, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, integrationsydelse, revalidering og sygedagpenge ydelse.
Behandling af enkeltansøgninger §34, § 81, §81a, §82, §82a, § 83, § 85 m.fl.
Effektuering af sanktioner
Sagsopfølgninger
Besvarelser af klager og oversendelse af sager til Ankestyrelsen
Oprettelse og vedligeholdelse af Administrationskontoer
Afholdelse af samtaler med borger
Opslag i indkomst oplysninger (E -indkomst, SKAT) m.m.
Beskæftigelsesområdet
Socialrådgiverne dækker myndighedsfunktionerne indenfor det brede beskæftigelsesområde for borgere i ressourceforløb, jobparate og aktivitetsparate over/under 30 år, uddannelsesparate, borgere i fleksjob og på pension og forsikrede ledige og integrationsområdet.
Jobfunktionerne er opfølgning med samtaler og tovholderfunktion, klargøring af sager til Rehabiliteringsteamet, herunder oplæg og indstillinger, mentorfunktion, jobkonsulent for udsatte ledige, opsøgende virksomhedskonsulent funktion, sagsbehandling med fokus på udvikling og afklaring af arbejdsevnen.
Fleksjob og pension
Vores socialrådgivere har flere års myndighedserfaring på området. De varetager de velkendte funktioner: deltagelse på møder i rehabiliteringsteamet og udarbejdelse af indstillinger til fleksjob. Etablering af fleksjob, afdækning af rette match og skånebehov, lovpligtig opfølgning for ansatte i fleksjob, opfølgning og jobsamtaler med ledige fleksjobbere. Kontakt med virksomheder og indgåelse af ansættelsesaftaler og etablering af hjælpemidler, personlig assistance, mentor og opkvalificering.
Fastholdelse og problemløsning på arbejdspladsen og løbende støtte til borgere med diverse udfordringer i forhold til at trives på arbejdet. Forberedelse, afdækning og afslutning af sager til førtidspension og seniorpension.
Integration og flygtninge
Sagsbehandling iht. integrationsloven, udlændingeloven, repatrieringsloven, aktivloven m.fl. Modtagelse af flygtninge og familiesammenførte; koordinering, rådgivning, boligplacering og samarbejde med relevante samarbejdspartnere: læger, jobkonsulenter, psykologer m.fl.
Iværksættelse af tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og behandling af sager der skal foreligges rehabiliteringsteamet med efterfølgende indstillinger.
Misbrug
Vi har socialrådgivere med flere års erfaring indenfor misbrugsbehandling (alkohol og stof). Deres kompetencer er indenfor visitation, indstillinger, socialfaglige undersøgelser, statusskrivelser, behandlingsplaner, individuelle- og gruppebaserede samtaler, rehabilitering; herunder koordinering og vurdering af indsatser, internt og eksternt tværfagligt samarbejde og pårørende og familie samarbejde med mere.
Psykiatri
Vi har socialrådgivere med erfaring indenfor psykiatri fra dag- og døgntilbud, herunder tværfagligt samarbejde på flere niveauer (internt, eksternt, pårørende), rådgivning, vejledning og bistå med opdateret lovgivning på de sociale love. Rådgiverne har typisk erfaring fra hospital og distriktspsykiatri.